Energioptimering af boligbyggeri fra 1950´erne
I nærværende materiale har vi haft fokus på at energioptimere boligbyggeriet fra 1950´erne. Med udgangspunkt i boligbebyggelsen Kildeparken i Gladsaxe har vi undersøgt en række løsninger med fokus på vinduer, tæthed og ventilation med varmegenvinding. Materialet er udarbejdet for Gladsaxe Kommunes Klimateam og Boligselskabet AB Gladsaxe.
Vinduer, tæthed og ventilation med varmegenvinding
Som udgangspunkt har vi undgået indpakning af bebyggelsen, da den rummer store arkitektoniske kvaliteter. De murede facader har bevist deres holdbarhed - såvel teknisk som arkitektonisk - og indpakkes derfor ikke i isolering og plade/puds. Vi har i stedet arbejdet med hulmursisolering og tagisolering, som kan udføres uden at ændre bygningernes udtryk. Vi har arbejdet med optimering af vinduerne, som jo udgør en væsentlig del af facaden, - og som kan bidrage med energitilskud i form af passiv solenergi. Og vi har arbejdet med tæthed, som er kilden til store varmetab. De store utætheder findes ofte ved vinduerne. Men nøjes man med at udskifte vinduer, er der øget risiko for indeklimaproblemer, fordi klimaskærmen bliver tæt, og beboerne sjældent udlufter tilstrækkeligt. Derfor hænger udskiftningen af vinduer sammen med ventilation med varmegenvinding.
Central eller decentral ventilation
Vi har undersøgt en række ventilationsanlæg for at finde ud af, hvad der kan integreres i bebyggelsen uden at skæmme den. Generelt har det vist sig, at de store centrale ventilationsanlæg fylder meget og har store og meget lange rørføringer, der vil skabe meget store indgreb i boligerne. Vi har derfor fokuseret på de decentrale ventilationsanlæg med korte rørføringer og små ventilationsanlæg, der kan tilpasses behovene i den enkelte bolig. Udfordringen med de små anlæg er at finde en god placering i/uden på boligen, hvor de ikke fylder for meget og kan serviceres.
