Fuglevænget - facaderenovering og nye badeværelser

 

Fakta

Bygherre
Boligselskabet for Høng & Omegn afd. 10 
Adresse
Fuglevænget 1-49, 4270 Høng 
Land
Danmark 
Areal
48 boliger 
Årstal
2010 - 2011 
Anlægssum
17 mio. 
Entrepriseform
Fagentreprise
 
 
Indsats
Totalrådgivning
 
 
Type
Boliger
Uderum
 
 
Karakteristika
Renovering
 
 
Samarbejdpart.
Arkitektfirmaet HS Rådgivning as
Kuben Management A/S  

I arbejdet med at udvikle Fuglevænget fra at være en smule trist og en lettere hengemt bebyggelse i Høng er der i projektet blandt andet gået i dybden med modulering af nye facader.

Fra første færd var det en binding i opgaven, at alt gult, synligt murværk skulle blive stående, mens alle vinduer, døre og lette facadepartier – herunder franske altanværn – stod til udskiftning. Eksisterende lette facadepartier og udtjente trævinduer fremstod i en grønlig beige nuance, mens franske altanværn var udført i galvaniseret jern. For at få voluminerne til at fremstå mere hele og kongruente blev strategien for facademoduleringen at tage udgangspunkt i murstenenes farvespil og struktur og derudfra foretage en art opskalering.
Denne kiggen på murstensfacaden med lup blev oversat til et ”styret” tilfældighedsprincip på de lette facadepartier.

Hensigten hermed var at opnå et subtilt regelsæt, hvor man tydeligt har fornemmelsen af, at der gemmer sig en underliggende vilje, intention og programmering af, hvordan de tre anvendte facadepladefarver må opføre og fordele sig. MEN for det blotte øjes hurtige scanning kan denne orden ikke opfattes - blot fornemmes. Denne strategi er lykkedes til fulde og underbygges yderligere af semitransparente glasværn og en fenestrering, der løber som en samlende tilbagetrukket mønstring over rækkehusene.

Badeværelsesrenoveringen indoptager de nye spilleregler på facaderne med fliser i farver og formater, der er udført i henhold til disse. Udvendighed krænger ind og bliver til indvendighed, og renoveringen går hermed op i et vellykket helhedsgreb, hvor delelementer samles og sammen giver mere end summen af enkeltelementer.

AI har varetaget den endelige godkendelse overfor Landsbyggefonden og udført skitsering, projektering, udbud og kontrahering af den godkendte helhedsplan. Byggeledelse er udført af anden rådgiver.

 

Medarbejdere