Historiske rammer
AI har foretaget en gennemgribende, men respektfuld restaurering og ombygning af byens hæderkronede Grand Hotel fra 1897.
Gennemført klassisk hotel
Hotellet, der gennem tiden har haft både kongelige og andre famøse gæster boende, genåbnede i 2008/2009 som et af Nordens mest gennemførte klassiske hoteller under navnet First Hotel Grand.
Tidssvarende faciliteter
De nye rammer tilbyder dobbeltværelser og suiter, der med respekt for hotellets historie fremstår i klassisk stil, opdateret med nutidigt inventar, boligtekstiler og tapeter. Renoveringen omfatter desuden helt nye konferencefaciliteter.
Renoveringsomfang
Ved start af renoveringen har det været et krav, at hotellet skulle være i drift under hele renoveringsforløbet. Renoveringsforløbet har således nøje været planlagt og koordineret mellem AI og First Hotel.
Renoveringen har i hovedtræk omhandlet:
• Renovering af udvendige døre og vinduer
• Renovering og ny indretning af 137 hotelværelser
og suiter
• Renovering af hotelkorridorer
• Ny lounge, salon, bar, reception og back-office
• Renovering af konferencelokaler, festlokaler,
restaurant og toiletter
• Nyt storkøkken
• Renovering af personalefaciliteter
• Renovering af kloaksystem i varegård