Bæredygtigt Aktivitetshus

 

Fakta

Bygherre
Boligforeningen 3B 
Adresse
Amagerfælledvej, Amager  
Land
Danmark  
Areal
550 m2 
Årstal
2005 - 2008 
Anlægssum
6,8 mio. 
Entrepriseform
Totalentreprise
 
 
Indsats
Arkitektrådgivning
Energirådgivning
Ingeniørrådgivning
Totalrådgivning
 
 
Type
Kultur
Uderum
 
 
Karakteristika
Bæredygtigt
Nybyggeri
Præmieret
 
 

Et vartegn

Bygningen er et vartegn for Hørgården og er placeret i bebyggelsens mest synlige hjørne overfor indgangen til DR byen. Med sin trekantede form peger bygningen på indgangen til bebyggelsen og skaber en lille ankomstplads. Facaden er meget åben og synliggør de indre aktiviteter, så forbipasserende bliver inspireret til at deltage. Bygningen består af to samlingsrum opdelt af en række nicher, som indeholder møderum, motionsrum, køkken, café, toiletter og garderobe.

God akustik

Aktivitetshuset bliver brugt til alt fra dans, sang, træning, fest, motion, filmaftener og forsamling for Hørgårdens beboere. De store rum har med deres kantede form en fantastisk akustik, der gør det muligt at holde koncerter og store sociale arrangementer med mange mennesker.

Bæredygtighed

Projektet er udviklet med fokus på bæredygtige løsninger. Der er udviklet en særlig naturlig ventilationsløsning, som markerer sig i facaden som farvede luftindtag. Tagformen er udformet som en stor tragt til opsamling af regnvand, og tagets nordlige flade er vinklet for opsætning af solceller eller solfangere. Facadebeklædningen er lærketræ produceret i Norden.

1. præmie

Hørgården gennemgår i disse år en stor forandring, der fornyer det nedslidte boligområde. Aktivitetshuset er ´kronen på værket´ og et vartegn for boligbebyggelsen. Det skal igen gøre det attraktivt at bo i Hørgården, som nu har fået en god placering med DR-byen som nabo. Projektet bygger på en række strategier for beboernes ønsker og indflydelse. Projektet fik 1. præmie i konkurrence med PLOT og ONV.

Medarbejdere