Kreativ skole i ombygget slagtehal

 

Fakta

Bygherre
Københavns Kommune 
Adresse
Vetserbro, København  
Land
Danmark  
Areal
1.200 m2 
Årstal
2000 - 2002 
Anlægssum
15 mio.  
Entrepriseform
Hovedentreprise
 
 
Indsats
Arkitektrådgivning
Bygherrerådgivning
Energirådgivning
Ingeniørrådgivning
Totalrådgivning
 
 
Type
Kultur
Læring
Uderum
 
 
Karakteristika
Bæredygtigt
Energirigtigt
Renovering
 
 

Fra slagtehal til kreativ skole

Tvillingehallen var oprindelig slagtehal til den Brune Kødby i København. Den karakteristiske tagform sikrede et godt naturligt arbejdslys og god udluftning under slagtningen. Under Anden Verdenskrig var bygningen vaskehal for tyskernes biler, og væggene røber stadig små indskrifter fra soldaterne. Mange af de historiske spor er bevaret i den nye indretning. De nye rum og funktioner er opført som rumstore møbler, der er sat frit ind i den historiske dobbelthal. Bygningen er forvandlet til ét stort kreativt værksted, hvor indeklima, akustik og åbenhed går op i højere enhed.

Åben indretning

Billedskolen er en moderne skole med fokus på det kreative. Alle aktiviteter fra lærerværelse til værksteder og udstilling foregår i samme rum. Forskellige niveauer, vægge og møbler deler rummet op i mindre zoner til forskellige aktiviteter. De gamle porte er blevet erstattet af store glaspartier, som skaber visuel forbindelse til pladsen på den ene side af hallerne og udeværkstedet på den anden side.

Naturligt lys, naturlig ventilation og god akustik

Den åbne indretning stiller store krav til lys, luft og akustik. De store rytterlys giver et flot naturligt dagslys, som minimerer brugen af elektrisk lys. I facaden er der etableret nye forvarmede luftindtag, der sammen med de gamle rytterlys sørger for komfortabel, naturlig ventilation af rummene - uden brug af store ventilationsanlæg. Den særlige tagform er forsynet med akustisk dæmpning i hele loftfladen, hvilket sikrer, at aktiviteterne ikke forstyrrer hinanden.

Medarbejdere

  • Ole Iversen

    Projektleder, Ingeniør M. IDA

  • Steen Mortensen

    Afdelingsleder Ingeniørafdelingen - Partner, Ingeniør M. IDA, M. FRI

  • Tomas Snog

    Kreativ Direktør, Partner, Arkitekt MAA