Nedtælling til nyt Nobis Hotel

AI Nobis Hotel 4S9A5777

Det officielle rejsegilde til det nye Nobis Hotel Copenhagen er afholdt og nedtællingen startet til åbningen af hotellet.

Københavns femstjernede luksushotel på Niels Brocks Gade 1 kigger mod Glyptoteket, Tivoli og Christiansborg og tilbyder suveræn beliggenhed. Og hotellet bliver Københavns bedste afslører den kommende hoteldirektør fra Nobis i åbningstalen ved rejsegildet.

Byggeprocessen afspejler et kæmpehøjt ambitionsniveau for alle deltagere: Bygningsejer Balder, hoteloperatør Nobis, designvirksomheden Wingårdhs, styringsentreprenør Arpe & Kjeldsholm, underentreprenører og håndværkerteams samt AI som totalrådgiver.

At processen lykkes skyldes måske, at tillid og transparens mellem projektets parter er tilvalgt som at aktivt greb for byggeprojektet. Det var et forslag fra AI fra start at arbejde i `åben bog´ i forhold til projektets økonomi, og det har givet entreprenøren mulighed for at være med i beslutningsprocesserne.

I hvert fald emmer rejsegildet af god ånd og velvilje og ikke mindst stolthed over, at noget unikt er ved at blive til. 

Nobis Hotel Cph 4

Når man træder ind i Nobis fornemmer man ambitionen om let design og minimalisme i en bevaringsværdig bygning. Hotelværelser, suiter og sale får hver deres individuelle plads og præg af luksus med noget hjemlighed over sig. Man får lyst til at overnatte i Nobis. At skænke kaffe leveret af roomservice og tage plads i vinduesnichen med udsigt til H.C. Andersens Boulevard ved siden af badekaret i det rumlige bad. Det er nok wellness og luksus, der præger de højloftede rum, der bliver mere og mere højloftede, som man bevæger sig op igennem bygningen. Vælger man dobbeltsuite på 140 m2 på 4. sal til fest eller reception, kan værterne trække sig tilbage i aflukket gemak med tilgang til værelse på 3. sal, hvis festen skulle fortsætte videre ud på natten.

Granulat dækker lige nu hele gulvet i den store sal på 2. sal, som kommer til at fungere som en suite med opholdsstue, og dæmper derved lyden ned til underetagen. Bevaringsværdien kommer til udtryk gennem en høj prioritering af bevaringsværdige detaljer. Hovedtrappen bliver bevaret, original blomsterudsmykning som en del af trappegelænderne bliver bevaret og original loftsbeklædning bliver genskabt i forme. Wellness og spa i underetagen giver samtidig plads til hygge og intim atmosfære.

Beliggenheden er et eventyr. Fra hotellets største suite kigger man faktisk direkte over på forlystelserne i Tivoli, henover taget på Glyptoteket. Fortsætter man til østsiden af bygningen får man øje på Christiansborg. I hotellets mange nicher og kroge får man samtidig fornemmelse af plads til ophold i rene, smukke rum med historisk atmosfære. Bygningen er historisk. Opført i 1903 og tegnet af arkitekt Martin Borch, som var Kongelig Bygningsinspektør i København fra 1903-1923. Bygningen husede tidligere Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Nobis Hotel Cph 2

Til rejsegildet går et stort team af konstruktionsingeniører rundt i tæt hold og besigtiger resultaterne af deres arbejde. Konstruktionerne i den gamle bygning har været særligt krævende, og bæreevne og bjælker er beregnet præcist. Samtidig fremviser VVS-ingeniøren teknikrummet i kælderplan, hvor der akkurat er blevet plads til alle anlæg. Håndværkerne knokler også under rejsegildet, men man mærker samtidig stoltheden over et fælles projekt ud over det sædvanlige. En murer går foran murerteamet og sætter den første mørtel på hjørnerne af væggene, inden resten af murerteamet følger efter og fuldspartler samtlige vægge. Arbejdet foregår med sikkerhed i store strøg. 

Byggepladsen har trange pladsforhold, men giver indtryk af systematik og oprydning som en fast del af det gode arbejdsflow. Og `flow´ er nok nøgleordet i godt hoteldesign, hvor stilfuld luksus i rolige omgivelser midt i byen vil præge gæsternes ophold. Nobis Hotel Copenhagen er god oplevelsesøkonomi. Fordi et hotel bliver skabt med plads til individualisme. Det er skræddersyet til små og store oplevelser i større eller mindre rum, men alt sammen med udsigt til noget godt. Man får fornemmelsen af, at alt bliver fulendt og fuldført. Så vi glæder os til åbningen af Københavns nye luksushotel Nobis Hotel Copenhagen.

Se mere om hotellets værelser, indretning og historie her.

Læs artikel om byggeprocessen her.

Se mere om projektet her.

Nobis Hotel Cph Rejsegilde 15062017