Aveny T præmiere SKAM

Aveny T Praemiere SKAM 1

I dag den 15. september 2017 er der verdenspræmiere på forestillingen SKAM i Aveny T.

Teaterversionen af den berømte, norske tv-serie har tiltrukket 1/3 af de faste abonnenter og 2/3 nyt publikum til præmieren.

Aveny T Praemiere SKAM 2

Frederiksberg Kommune købte Aveny T i 2016 for at bevare, styrke og revitalisere teatertraditionen på Frederiksberg Allé, som siden 1784 har fungeret som samling for flere forlystelses- og traktørsteder. Bygningen blev opført med navnet Sommerlyst i 1855 i senklassicistisk stil af arkitekt H.C. Stilling og blev ombygget til teater i 1919.

AI har varetaget totalrådgivning i forbindelse med ombygning af teatret. Helt konkret drejer ombygningsarbejdet sig om modernisering af skuespillergangen, istandsættelse og fremtidssikring af teaterbygning og tilhørende administration samt opførelse af biologisk nedbrydelig værkstedsbygning.

Teater- samt administrationsbygning får istandsat facaderne og udskiftet tagbeklædning til henholdsvis ny naturskifer og tegltag samt energioptimering af tagkonstruktionerne. Samtidig etableres et nyt ventilationsanlæg, der effektivt regulerer indeklimaet i publikumssalen. Tagkonstruktionen over publikumssalen forstærkes, så teatret kan udvide dets brug af ophæng til lyssætning samt scenografi.

Tætpakket byggeplads

Teaterområdet er tætpakket på matriklen, hvilket har betydet en intens og travl byggeplads med stilladser og udgravninger for nye bygninger og ledninger i terræn. Det har krævet en styrende planlægning og løbende dialog med teatret om deres behov under forestillinger samt logistik ved ud- og indflytning.

Aveny T er omgivet af etageboliger, og beboerne har udvist stor velvilje og samarbejdsvilje over for ombygningen af teatret. Naboernes ønsker er tidligt blevet hørt og er blevet implementeret i projektet.

Organiske byggeklodser

Samtidig med præmieren i dag står den nye værkstedbygning klar. Værksteds- og kontorbygningen er etableret som et udviklingsprojekt i forreste baggård i naboskel. Bygningen opføres i byggeklodser bestående af isolering og brandimprægneret træ med 100% organisk giftfri brandhæmmer, der er certificeret biologisk nedbrydelig. Bygningen er et eksempel på en træbygning uden miljøskadelige stoffer, der opfylder brandkrav til byggeri i skel.

Ombygningsarbejderne og det nye værksted har været undervejs samlet et år og nu ser vi en ende på første del af projektet, så Aveny T kan igangsætte deres projekt med teater for unge - i første omgang verdenspremieren på SKAM.

Stort tillykke til Aveny T og Frederiksberg.

Se mere om forestillingen SKAM her.

Se mere om istandsættelse og fremtidssikring af Aveny T her.

Aveny T Praemiere SKAM 3